Familieteams 

FAMILIETEAMS

Familieteamet er et af de steder, hvor du først får dine relationer når skoleåret begynder.

​Hver elev er tilknyttet en lærer (kontaktlærer), som er særligt opmærksom på dig og gerne vil arbejde på, at du oplever opholdet bedst muligt og udvikler dig bedst muligt. Familieteamet består af en lille gruppe lærere og deres kontaktelever og er tænkt som det, at vi er brødre og søstre. Både elever og lærere minder hinanden om, at de har et ansvar overfor hinanden.​

 

Dit familieteam er en vigtig base. I mødes fire morgener om ugen til teamsamling og taler om livet på skolen. Man sidder i øvrigt sammen med sit team, når måltiderne indtages. I har mulighed for at lave forskellige aktiviteter sammen, fx. besøg hos en virksomhed eller en tur ud at bowle, eller bare en hyggelig tur ud i det blå. Det er op til hver enkelt gruppe at blive enige om, hvilke aktiviteter der skal laves, når der er teamtid.

​Vi vil gerne arbejde på, at du ser og oplever lærerene og de øvrige medarbejdere på skolen som medspillere i dit liv. Vi ønsker ikke at være nogle uforståelige autoriteter, men vi ønsker, at du opfatter os som mennesker, der gerne vil lære dig at kende. Vi vil gerne, sammen med dig, arbejde på, at Sofie Rifbjerg Efterskole bliver din skole – et sted, hvor du trives og udvikler dig. Vi ønsker, at skolen skal fungere som et hjem, hvor den enkelte møder tillid, tryghed, krav, udfordringer og oplevelser.​

 

WordPress Cookie Plugin af Real Cookie Banner