Kostpolitik
KOSTPOLITIK
Kostpolitik Sofie Rifbjerg Efterskole
På Sofie Rifbjerg Efterskole serverer vi 6 måltider om dagen. De tre hovedmåltider, samt tre mellem-måltider. Mellemmåltiderne varierer mellem; brød, grønt og frugt. Der serveres kage en gang ugentligt. Det varme måltid bliver serveret til frokost i hverdagen.
Kosten på Sofie Rifbjerg Efterskole er varieret, og består af velkendte retter samt nye smage og smagssammensætninger. Udgangspunktet er, at alle får de nødvendige næringsstoffer. Vi serverer hellere flere små portioner, for at undgå madspild og tænker i bæredygtighed. Vi har et ønske om at lave mad for både mund og øjne. Vi forsøger at købe råvarer af god kvalitet og så vidt muligt økologiske mælkeprodukter og grønt.
Når eleverne har fødselsdag, er de velkomne til at komme med et fødselsdags-ønske, som indarbejdes i planlægningen.
Der er frugt og grønt hver dag. Når maden serveres, vil det grønne altid være det første, der kommer på tallerkenen. Hvis grøntsagerne er mixet, vil der være ”gnave-grønt”, hvor tingene er adskilte.
- Vi forsøger at begrænse brug af sukker og de usunde fedtstoffer i hverdagen.
- Vi får groft brød eller boller hver dag, oftest hjemmebagt.
- Vi spiser vegetarisk 1 gang om ugen og forsøger at begrænse kød til ca. 100 g. pr. person dagligt.
- Vi spiser fisk eller fiskepålæg mindst en gang om ugen.
- Vi drikker vand eller mælk til morgenmåltidet og vand de øvrige hovedmåltider. Der serveres kaffe og the til morgenmaden samt ved serveringer. Saft eller sodavand er til særlige lejligheder.
Vi sørger for, at der altid er enkle alternativer hvis dagens menu kan afholde enkelte elever fra at spise. Elever og personale kan altid henvende sig i køkkenet, hvor der kan findes alternativer i form af brød, havregryn, grønt eller lignende.
Ved allergi kan der laves gluten- eller laktosefri kost. Køkkenet skal have besked om det ved opstart, eller hvis det konstateres ved lægen senere på året. Der tilberedes vegetarretter hver dag. Hvis man spiser vegetarisk, skal skolens køkken have besked, så det kan tilrettelægges i madplanen.
Det er altid muligt at bede om frugt, der er til rådighed hele dagen.