Vi har det som en fælles ambition, til stadighed at udvikle os og blive klogere på, hvad nutidens skole for livet i praksis indeholder og kræver. Den stadige udforskning og udvikling er en del af vores vision, pædagogik og profil.
At være elev og medarbejder på Sofie Rifbjerg Efterskole skal udvikle mennesker personligt, socialt og fagligt.
Værdigrundlag
Det er vores grundsyn, at alle mennesker er lige værdifulde og skal behandles ligeværdigt.
Alle skal have mulighed for at udvikle sig og har ret og pligt til at tage del i samfundet efter evne.
Mål
Vores mål er at drive undervisning og samvær for elever med særlige
læringsforudsætninger.
Vi har et humanistisk livssyn, og vil via dannelse, opdragelse, omsorg, undervisning og samarbejde på efterskolen skabe det rum, der gør, at den enkelte i øjenhøjde kan undersøge sin egen sårbarhed, og udvikle de kompetencer, der gør, at de stopklodser som livet præsenterer én for, trods usikkerhed bliver overvindelige og kilde til ny glæde og udvikling.
Målet kan således beskrives i følgende overskrifter:
- at forøge den enkelte elevs viden og erfaringer, både personligt og fagligt.
- at udvikle selvstændighed, selvtillid og selvværd.
- at udvikle ansvarlighed over for sig selv og andre.
- at eleven forholder sig til sin egen fremtid.
- at eleven oplever succes, ved at gennemføre et eller flere skoleår.
Pædagogisk strategi
Vi arbejder med ”nærmeste udviklingszone” kan selv – kan med hjælp –kan ikke endnu.
Udviklingen skabes med tilknytning og krav.
Vi arbejder pædagogisk med tilknyttende relationer.
Dvs. at opøve vores evne til virkelig at se, høre og mærke elevens behov.
Her vil vi opleve behov hos eleven som er infantile.
Disse skal vi træne i at udsætte for eleven med små skridt og frustrationer. Således at infantile behov overskrides og rettes imod udviklingsbehov – nærmeste udviklingszone.