Gallafest

I løbet af skoleåret holder vi flere fester på skolen, men årets fest er gallafesten.

Alle finder deres fine tøj frem, der bliver strøget skjorter, bundet slips, sat hår, lagt makeup og også skolen bliver pyntet og gjort klar til den store fest.

Inden festen bliver alle kørt en tur i limousine med privatchauffør, så alle får prøvet at ankomme på fineste vis til årets fest.

Køkkenet har arbejdet hårdt på at skabe en lækker gallamiddag, som bliver indtaget ved flot pyntede borde. Under middagen er det lærerne som serverer til en sagte baggrundsmusik.

Flere elever har forberedt en tale, og et par fællessange bliver der også sunget. Efter spisningen er der photoshoot og discotek. Gallafesten er altid en stor succes.